Jeg ankom til Wisconsin i onsdags (d. 4 september) om eftermiddagen og blev hentet af min værtsfamilie. Da vi kørte fra lufthavnen kunne man se hvordan husene langsomt forsvandt, vejene blev mindre og til sidst var der bare marker og en enkel vej. Ca. 1 time efter var vi i Highland. Huset er rigtig fint - deler badeværelse med min værtssøster, Morgan, men har mit eget værelse! Selvfølgelig er det en helt anden stil end mit gamle hjem i Danmark, men så slemt er det heller ikke :-)
Onsdag eftermiddag, ca. en time efter jeg var ankommet, tog jeg med Morgan til volleyball træning og mødte de fleste af hendes veninder. Efter nogle dage har jeg endelig fundet ud af hvad snakken går på her i byen. Der sker en hel masse omkring denne pige i nogle af mine klasser, Hannah, som var i et biluheld sidste år og nu går junior year om. Der er en hel masse drama omkring det - det er en anden historie!
Torsdag var det første skoledag og det gik helt fint. Skolen er okay stor fordi det er både elementary, middle og high school. Men der går altså kun 70 elever i high school... I skolen går det okay med mine timer. De startede allerede d. 21 august, så jeg er ret langt bagud hvad angår quizzer og tests, som jeg så må gøre op for når jeg har tid. Der er to andre udvekslingsstudenter, Valentina fra Venezuela og Juliana fra Brazilien. De er begge rigtig søde.
Weekenden gik med en picnic hos Barbara, min områderepræsentant og ellers bare at være hjemme. Og indtil videre er ugen gået med skole, lektier, se Morgans volleyball kamp og ellers ikke noget. Når jeg siger at der ingenting udover sport er at lave i denne by, så mener jeg det! Her er virkelig ingenting. Og de er ikke vildt meget for at tage til storbyer så det er da lidt øv synes jeg...
Mit skema ser således ud:
Chemistry (45 min)
Algebra 1 (45 min)
Junior research project (45 min)
Study hall (45 min)
Desktop publishing (45 min)
Resource hour (30 min)
Lunch (30 min)
Art 1 (45 min)
Government (45 min)
English 11 (45 min)
Møder i skole 8:00 og slutter 15:30. Chemistry siger sig selv - det er bare kemi. Der har jeg Miss McCarthy som er rigtig sød og sjov! Algebra 1 er det nemmeste matematik de havde, og har en vildt fed lærer, Mr. Stanton. Junior research project er nok et af de fag jeg hader... Du skal bruge et helt skoleår på at lave en fremlæggelse om et emne du skal bestemme nu. Så er der study hall med Mr. Stanton som bare er 45 min. hvor du kan lave lektier, læse bøger eller hvad du nu vil. Desktop pub. er der hvor vi laver yearbook. Tror da det ville være meget sjovt hvis det ikke var for vores lærer, Mrs. Archie som jeg virkelig ikke kan lide. Resource hour er ligesom study hall, forstår ikke helt hvorfor vi har det. Art 1 elsker jeg! Har Mrs. Richgels og det bare en ren hygge klasse. Government er grufuldt - fatter hat og brille og falder næsten i søvn hver gang vi har det. Har Mr. Scanlan, han er fin nok, men ikke min favorit. Og til sidst English 11 med Mr. Kieler som også er ret fedt - i øjeblikket læser vi The Great Gatsby!
Der er 3 min. mellem hver klasse så skal næsten løbe hver gang fordi jeg tager 100 år henne ved skab. Og man må ikke bruge sin mobil på skolen... Ikke engang i spisepausen. Twitter, facebook, skype, yahoo, youtube og alt andet socialt netværk er blokeret.
Med hensyn til familie er det en helt fin familie. De er søde nok, men nogle gange ved jeg bare ikke hvordan jeg skal forholde mig fordi jeg stadig føler mig som en gæst i huset. Har stadig ikke rigtig fundet nogle venner i skolen, pånær en ny pige ved navn Cierra som nok er hende jeg snakker mest med. Men udover det er det svært... Fordi Morgans vennekreds er ca. 8 piger og de er søde nok - men det er bare ikke lige mine typer. Og der er bare ikke mange på skolen at "vælge" i mellem hvis i forstår hvad jeg mener. Så indtil videre føler jeg bare at jeg ikke hører til her i Highland. Er vant til at hvis der er noget jeg mangler eller har lyst til, kan jeg spørge mine forældre og hvis de ikke har tid kan jeg selv ordne det ved at tage toget eller ringe til en veninde osv. Men jeg føler mig så hjælpeløs her... Jeg ved godt at jeg skal give det en chance, men bliver bare helt skuffet indeni når jeg hører om andre udvekslingsstudenter i andre stater der kan rende rundt i byen og der er en masse at lave, laver en masse ting med familien, de føler sig hjemme med det samme osv osv. Ville ønske at jeg havde det på den måde... Savner min familie og vante omgivelser. Synes da det er spændende når vi endelig laver noget her, men der sker bare ikke vildt meget.
Ved godt at dette er et vildt langt indlæg men tror ikke jeg kommer til at skrive lige foreløbigt med mindre der sker noget vildt spændende. I får lige nogle billeder fra huset med her til sidst.
P.S. Jeg undskylder for stavefejl :-)
Mit værelse
Også mit værelse
Trappen + køkkenet (kan se Kitty i køkkenet og Buster på trappen)
Stuen
Køkkenet
Udsigt fra spisestuen - her har vi Highland
Udsigt til vejen igen!
Huset
Huset igen :-)
Hej! Jeg er selv udvekslingsstudent og har været her i Montana i en måned nu. Dog har jeg kun været i skole i 2 uger. Jeg har det lidt på samme måde som du har det, tror jeg. Det er svært at få venner, men jeg tror at det kommer og når det gør, bliver det så fedt! De har jo kørekort og sådan noget :)
SvarSletMen det blev bestemt ikke bedre af, at de andre udvekslingsstudenter skrev at de havde det så godt og de havde fået en masse venner allerede, det gik godt med familien og de billeder der blev postet. Men de poster jo også kun de posetive ting og ikke de udfordringer, som de går og har. + Man går med alle de her forventninger og man har altid troet det ville blive på en bestemt måde, og man bliver så skuffet når man indser at det ikke gør. Jeg er dog sikker på, du stadig får et fantastisk år :)
Er glad for at høre at jeg ikke er den eneste, som har det på den måde! Forhåbentlig bliver det bedre snart :)
Slet