tirsdag den 30. april 2013

Godkendt i USA

Har nok tjekket min mail næsten hver dag den seneste måned. Fik den åbenbart ikke tjekket i går, men da jeg så åbnede den i aftes fik jeg da en glædelig nyhed. NACEL har godkendt min ansøgning! Her er lige starten af mailen jeg fik af Gitte fra Explorius (man kan trykke på billedet for at gøre det større)


Så nu skal jeg ikke til at vente ved min mail mere, men tværtimod vente på et opkald om at de har fundet en værtsfamilie til mig. Der er nogle som er så heldige at få sin familie rigtig hurtigt, men i nogle tilfælde kan du risikerere først at få den nogle dage før afrejse. Håber selvfølgelig på at der ikke går for lang tid - men hvis lang tid er det der skal til for at den rigtige familie finder mig, så må jeg jo bare være tålmodig!

Skal nok opdatere jer om alt der kunne være interessant. Skal jo snart til info møde sammen med en masse andre Exploriusser (det er d. 2 juni) - så hvis familien ikke er der endnu, er det nok mødet i hører om først.

torsdag den 4. april 2013

Første blogindlæg


Tænkte at jeg ville skrive mit første blogindlæg i dag.

Nu sendte jeg min ansøgning afsted, og den er godkendt af Explorius - så mangler jeg bare at få den godkendt af min amerikanske organisation, som i mit tilfælde er Nacel Open Door.

I dag blev jeg også medlem af Explorius 2013/14 gruppen på facebook. Det er super rart at snakke med nogle af de andre som også skal afsted. Der var også et oplæg på siden om hvor mange der egentlig skulle med Nacel Open Door, og indtil videre har ca. 15 stykker svaret. Det kan selvfølgelig være at der er flere som så bare ikke lige har set opslaget. 

Nu hvor ansøgningen er i hus, bliver jeg mere og mere spændt på at høre nærmere. Skal til info møde med mine forældre d. 2 juni, så der er alligevel lidt tid til. Jeg vil skrive herinde når jeg får mere af vide angående ansøgning, familie, og andet info.