mandag den 30. september 2013

Wisconsin Science Festival + homecoming float

I fredags skulle kemi og fysik klasserne på tur. Vi skulle tilbringe dagen i Madison, hvor der blev afholdt Wisconsin Science Festival 2013. Her var der en masse boder med forskellige ting og vi skulle vælge tre boder at skrive en aflevering om. Jeg gik sammen med Juliana, Bailee, Hannah, Cierra og Caitlin. Vi blev færdige allerede efter en halv time, så vi havde 1 1/2 time tilbage. Juliana og jeg valgte at gå over til den nærmeste 'food court' mens de andre ville på Subway. Efter vi havde spist valgte Juliana og jeg at vandre rundt på hele på hele Madison Universitys campus (hvilket nok svarer til Kongens Have x30). Vi tog en masse skøre billeder, spiste is og nødt det gode vejr, indtil vi mødtes op med resten af klassen og tog hjem. Her er nogle af de billeder vi tog!



Juliana foran en kirke.                       Mig foran en tilfældig statue!

Juliana & jeg foran et hus med Wisconsin skilt.


Juliana, Mig, Hannah, Bailee & Cierra!

Juliana & jeg!

Fredag aften var der football kamp på hjemmebane. Alle volleyball pigerne har det der hedder 'concession stand duty' - det vil sige at en % del af det de tjener ved at sælge mad, slik, drikkevarer osv. til kampene, går til deres volleyball hold. Siden jeg er ca. den eneste som ikke spiller volleyball på denne skole plejer jeg bare at hjælpe lidt til alligevel. Men Juliana var der ikke fredags til kampen, da hun havde andre planer, og det er normalt hende jeg snakker med til football og volleyball kampene. Men endte så op med at snakke rigtig meget med Beckie, som også er Junior. Vi har vildt meget tilfælles og hun jokede flere gange med at jeg skulle have boet hos hende! Min værtssøster kan i forvejen ikke rigtig lide hende, så tror ikke det hjalp på det - men jeg synes hun er rigtig sød. Her er lige et billede af solnedgangen til kampen, da jeg glemte at tage billeder af selve kampen.


Lørdag og søndag har vi arbejdet på vores homecoming float. Det er en trailer man skal dekorere til en homecoming parade inden selve festen. Hver årgang laver en og så bliver der kåret en vinder! Her er et billede af vores! Et hegn med alle vores navne, en cardinal (skolens maskot) og en fodboldspiller der løber efter fuglen. Grunden til at den holder et stort 'D' er fordi hvert år er der et slogan. I år er det "We got the D in one three" - oversat til "we got the D(efence) in 2013". Så vores cardinal har altså et D i hånden... Ved ikke om det gav nogen som helts mening :-)


Vores float in process!

We got the D!

Her er den så! Vi mangler bare at sætte skiltet 'class of 2015' fast.



tirsdag den 24. september 2013

Ting og sager her i weekenden

Tænkte at jeg ville opdatere om nogen ting der er sket siden sidste indlæg. Tilstanden mellem skolen og familien er jeg igang med at snakke om med Explorius og Nacel - skal selvfølgelig nok opdatere når der er mere at fortælle om. Men dette indlæg er bare nogle diverse ting jeg har lavet den seneste tid.

Jeg føler jeg har været til snart 100 volleyball kampe - overdrivelse fremmer forståelse - men har i hvert fald været til mange. Og var til en "volleyball tournament" i lørdags hvor jeg var så heldig at sidde alene i ca. 5 timer og se på pigerne der spillede volley... Var ærlig talt tæt på at falde i søvn ved de sidste to kampe! Anyway, 1 time efter de var færdige var jeg blevet inviteret med til noget forældre + volleyball spiller picnic i en af pigernes hytter væk fra byen. Så alle pigerne fra Varsity holdet var der + forældre + mig. Det var super hyggeligt, vi spise mad, spillede nogle spil ude ved markerne, sad ved bålet og til sidst sad vi ude på den lille veranda klemt sammen under et par tæpper. Her er lige et billede af den virkelig flotte solnedgang (den var flottere i virkeligheden).


Om søndagen tog vi ud til noget der hedder Oakwood Fruit Farm hvor de har ca. 10-15 forskellige slags æbler, æblemost, æble-slushice, æble donuts, kandiseret æbler, alt i alt alle slags æbler! Så vi har nu et kæmpe lager af æbler, æblemost, men de der æble donuts er dog allerede spist... De smagte fantastisk kan jeg hilse og sige. Her er så mit kandiseret æble med snickers på, hæhæ!


Mandag (som stadig er i dag for mig) har nok været den bedste dag jeg har haft her indtil videre. Efter skole kom jeg hjem og lavede ingeting fordi vi ingen lektier havde for, så jeg skypede med min skønne kusine, Shila i lidt tid og så gik jeg ned for at spise ca. halv syv. 5 min efter kom alle pigerne fra klassen myldrende ind af døren og min værtsmor går så ind i et tv værelse ved siden af og lukker døren. Senere kom drengene og næsten hele klassen (junior årgangen) kom hjem til os fordi vi skulle planlægge ting angående homecoming. Her er der nemlig både et optog med hver årgangs dekoreret trailer (som de kalder float her), man skal pynte et vindue i en butik på Main St., have et kampråb, lave et lille humoristisk teaterstykke og til sidst dekorere et hegn henne ved skolen. Tror stadig vi mangler at lave halvdelen, fordi halvvejs igennem synes nogen af pigerne at de skulle lære at "twerke" - så det fik vi alle et godt grin ud af og har nok en af de heldigste videoer, da Mackenzie som stod op af vægen ramte ind i Shyann - og jeg var så heldig lige at filme i det øjeblik! En time senere var de fleste taget hjem, men vi besluttede os for at tage en tur i Garys truck. Så Mackenzie, Nathan og Gary sad indenfor, mens Morgan, Makayla, Shyann og jeg sad bagi ude i det fri og så på den stjerneklare himmel mens vi kørte ned af landevejene! Det var simpelthen så fantastisk. Med vinden der suste, musik, stjerneklar himmel - men det blev godt nok koldt til sidst da vi alle var kommet afsted i strømper uden sko (havde dog nået at fange min hoodie inden). 

Til sidst kan i lige få et billede af Cierra i kemi timen med nogle lækre sikkerhedsbriller på, og så lige et "mirror selfie" ude på et af skolens toiletter :-) 



torsdag den 12. september 2013

Welcome to Highland

Sidder i øjeblikket med mine lektier på gulvet, men har lige valgt at holde en lille pause fordi jeg ikke orkede mere... Så nu bruger jeg lige tiden på at skrive et indlæg om hvor i alverden det nu er jeg er havnet, hæhæ.

Jeg ankom til Wisconsin i onsdags (d. 4 september) om eftermiddagen og blev hentet af min værtsfamilie. Da vi kørte fra lufthavnen kunne man se hvordan husene langsomt forsvandt, vejene blev mindre og til sidst var der bare marker og en enkel vej. Ca. 1 time efter var vi i Highland. Huset er rigtig fint - deler badeværelse med min værtssøster, Morgan, men har mit eget værelse! Selvfølgelig er det en helt anden stil end mit gamle hjem i Danmark, men så slemt er det heller ikke :-)

Onsdag eftermiddag, ca. en time efter jeg var ankommet, tog jeg med Morgan til volleyball træning og mødte de fleste af hendes veninder. Efter nogle dage har jeg endelig fundet ud af hvad snakken går på her i byen. Der sker en hel masse omkring denne pige i nogle af mine klasser, Hannah, som var i et biluheld sidste år og nu går junior year om. Der er en hel masse drama omkring det - det er en anden historie!

Torsdag var det første skoledag og det gik helt fint. Skolen er okay stor fordi det er både elementary, middle og high school. Men der går altså kun 70 elever i high school... I skolen går det okay med mine timer. De startede allerede d. 21 august, så jeg er ret langt bagud hvad angår quizzer og tests, som jeg så må gøre op for når jeg har tid. Der er to andre udvekslingsstudenter, Valentina fra Venezuela og Juliana fra Brazilien. De er begge rigtig søde.

Weekenden gik med en picnic hos Barbara, min områderepræsentant og ellers bare at være hjemme. Og indtil videre er ugen gået med skole, lektier, se Morgans volleyball kamp og ellers ikke noget. Når jeg siger at der ingenting udover sport er at lave i denne by, så mener jeg det! Her er virkelig ingenting. Og de er ikke vildt meget for at tage til storbyer så det er da lidt øv synes jeg...

Mit skema ser således ud:
Chemistry (45 min)
Algebra 1 (45 min)
Junior research project (45 min)
Study hall (45 min)
Desktop publishing (45 min)
Resource hour (30 min)
Lunch (30 min)
Art 1 (45 min)
Government (45 min)
English 11 (45 min)

Møder i skole 8:00 og slutter 15:30. Chemistry siger sig selv - det er bare kemi. Der har jeg Miss McCarthy som er rigtig sød og sjov! Algebra 1 er det nemmeste matematik de havde, og har en vildt fed lærer, Mr. Stanton. Junior research project er nok et af de fag jeg hader... Du skal bruge et helt skoleår på at lave en fremlæggelse om et emne du skal bestemme nu. Så er der study hall med Mr. Stanton som bare er 45 min. hvor du kan lave lektier, læse bøger eller hvad du nu vil. Desktop pub. er der hvor vi laver yearbook. Tror da det ville være meget sjovt hvis det ikke var for vores lærer, Mrs. Archie som jeg virkelig ikke kan lide. Resource hour er ligesom study hall, forstår ikke helt hvorfor vi har det. Art 1 elsker jeg! Har Mrs. Richgels og det bare en ren hygge klasse. Government er grufuldt - fatter hat og brille og falder næsten i søvn hver gang vi har det. Har Mr. Scanlan, han er fin nok, men ikke min favorit. Og til sidst English 11 med Mr. Kieler som også er ret fedt - i øjeblikket læser vi The Great Gatsby!

Der er 3 min. mellem hver klasse så skal næsten løbe hver gang fordi jeg tager 100 år henne ved skab. Og man må ikke bruge sin mobil på skolen... Ikke engang i spisepausen. Twitter, facebook, skype, yahoo, youtube og alt andet socialt netværk er blokeret.

Med hensyn til familie er det en helt fin familie. De er søde nok, men nogle gange ved jeg bare ikke hvordan jeg skal forholde mig fordi jeg stadig føler mig som en gæst i huset. Har stadig ikke rigtig fundet nogle venner i skolen, pånær en ny pige ved navn Cierra som nok er hende jeg snakker mest med. Men udover det er det svært... Fordi Morgans vennekreds er ca. 8 piger og de er søde nok - men det er bare ikke lige mine typer. Og der er bare ikke mange på skolen at "vælge" i mellem hvis i forstår hvad jeg mener. Så indtil videre føler jeg bare at jeg ikke hører til her i Highland. Er vant til at hvis der er noget jeg mangler eller har lyst til, kan jeg spørge mine forældre og hvis de ikke har tid kan jeg selv ordne det ved at tage toget eller ringe til en veninde osv. Men jeg føler mig så hjælpeløs her... Jeg ved godt at jeg skal give det en chance, men bliver bare helt skuffet indeni når jeg hører om andre udvekslingsstudenter i andre stater der kan rende rundt i byen og der er en masse at lave, laver en masse ting med familien, de føler sig hjemme med det samme osv osv. Ville ønske at jeg havde det på den måde... Savner min familie og vante omgivelser. Synes da det er spændende når vi endelig laver noget her, men der sker bare ikke vildt meget.

Ved godt at dette er et vildt langt indlæg men tror ikke jeg kommer til at skrive lige foreløbigt med mindre der sker noget vildt spændende. I får lige nogle billeder fra huset med her til sidst.
P.S. Jeg undskylder for stavefejl :-)

Mit værelse

Også mit værelse

Trappen + køkkenet (kan se Kitty i køkkenet og Buster på trappen)

Stuen

Køkkenet

Udsigt fra spisestuen - her har vi Highland

Udsigt til vejen igen!

Huset

Huset igen :-)

fredag den 6. september 2013

New York

Jeg undskylder for den sene opdatering, men må ærligt indrømme at de få stunder jeg faktisk ville have haft tid til at skrive et indlæg her på bloggen, har jeg simpelthen ikke haft energi til det... Anyway, New York var helt fantastisk!

Vi startede ud med at skulle mødes i lufthavnen hvor jeg blev glædeligt overrasket over at se Milla, Bella og så Sara og Jojo (mor, far, Emilie og farmor var der selvfølgelig også)! Vi var 6 danskere i alt og vi fløj alle samlet til London, Heathrow - men derefter skulle jeg med et tidligere fly til New York. Så jeg ankom ca. 4 timer før de andre.

Dagene foregik på den måde at vi skulle mødes kl. 07:45 begge morgener, hvor vi skulle på guidet tur (både i bus og på gå-ben - vi skiftede ind i mellem) til kl. 13:00. Og så fra kl. 13:00 til 17:45 måtte vi dele os op i grupper og rende rundt i New York hvor vi nu ville. Første dag var vi i Central Park, kørte rundt på mange af de kendte gader, Times Square, vi så FRIENDS lejligheden, og Grand Central Station. Den næste dag tog vi færgen ud og så Frihedsgudinden, Brooklyn Bridge, SoHo, China Town, Little Italy og sikkert en hel masse andet som jeg har glemt.

Alt i alt var den en rigtig fed tur, og vores guide, Dennis, var rigtig god - så det har været to spændende  dage!


Central Park



Friends lejligheden


Grand Central Station


Times Square


Den røde trappe


Manhattaaaan


Der har vi den overraskende lille frihedsgudinde


Brooklyn Bridge + Manhattan (stod i Brooklyn da jeg tog billedet)


Der har vi mig!


Little Italy (den eneste italienske gade tilbage i NY)


Til sidst et billede af en gade i China Town