søndag den 27. oktober 2013

Siden sidst

Så er der snart gået to uger siden jeg var i Chicago. Siden sidst er der ikke sket det helt store. Sidste weekend var jeg om fredagen til den sidste football kamp i år. Vi var ude på en skole der hedder Black Hawk og det var rigtig hyggeligt. Vi havde taget en masse tæpper med og folk købte varme nachos eller varm kakao. Om søndagen tog jeg med nogle af basketball pigerne til en butik der hedder The Shoebox for at kigge på basketball sko. Vi fandt et par sko som pigerne købte, men Valentina og jeg venter lidt da vi først vil prøve at spille før vi betaler $70 for et par sko.

Football kamp                                    Basketball sko

Der er ikke sket det helt store i løbet af ugen, pånær at det er slutningen af "first quarter" så vi er blevet bombet med prøver.... Øv! Men vi havde dog fri her i fredags fordi den dag skulle lærerne bruge på at skrive vores karakterer ind. Så jeg brugte min ekstra fridag på først at tage i Walmart med Morgan for at købe alle de ting man nu har brug for, så som shampoo, tandpasta osv. Derefter spiste vi frokost på Culver's (elsker det sted) og så tog vi hjem, satte tingene af og kørte over for at hente Cierra og kørte så til Mackenzies hus. Der var vi ca. 10 piger i kælderen og så Disney film fra kl. to om eftermiddagen til halv ni om aftenen. Lørdagen lavede jeg ikke noget specielt, før om eftermiddagen hvor jeg tog med min værts mor og Morgan til en lille alt muligt butik. Der var popcorn, halloween pynt, snacks, fødselsdagskort, skilte, legetøj og en masse andet. Derefter tog vi til Grab A Cone, hvilket er den mest hyggelige lille is butik. 

Diverse skilte i butikken              En sød lille mumie!

En masse halloween pynt!                  Forskellige slags popcorn

Elsker de her to magneter!

Gratis slik!                            De forskellige slags is

En af de mange ting der hænger på væggen i den
lille is butik!


Det er stadig lørdag eftermiddag lige nu for mig. I øjeblikket venter jeg bare på at det bliver aften, fordi der skal jeg ud med Makayla, Becky, Juliana, Morgan og Cierra til byens "haunted hay-ride"! Bagefter sover jeg hos Makayla og er så ikke helt sikker på hvad jeg skal søndag. Håber alle har det godt hjemme i kolde Danmark (ikke fordi det er så meget varmere her i Wisconsin).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar